- Forside
- EASYbasket afslutningsstævne
Fantastisk EASYbasket afslutningsstævne
78 børn og mindst lige så mange forældre var med til en super god dag i basketballens tegn.

I søndags var 78 børn fra Bjergmarkskolen, Østre Skole, Vipperød
Skole, Lilleskolen, Holbæk Private Realskole, Ågerup Skole og
Holbæk Basketball Klub samlet til EASYbasket
afslutningsstævne.
Forinden havde der i ugerne op til afslutningsstævnet været
EASYbasket træning ude på skolerne.
Basketball klubben havde i forbindelse med den nationale
frivillighedsdag "ansøgt" om at få en lokalpolitiker i praktik til
vores EASYbasket afslutningsstævne. Desværre havde ingen tilmeldt
sig... Og hvilken dag de gik glip af! 78 børn og mindst lige så
mange forældre var med til en super god dag i basketballens
tegn.
Dagen startede kl. 10:00 med udlevering af flotte EASYbasket
T-Shirts til alle de fremmødte børn. Hver skole fik deres egen
farve.
Herefter blev de mange børn guidet igennem en masse øvelser af
Jesper Nielsen. Det var højt humør og masser bolde i luften.
Efter øvelserne begyndte så kampene skolerne imellem. Der blev
spillet på 3 baner samtidig, så der var godt gang i hallen. Efter
en time med masser kampe var det tid til frokost.
Basketball klubben stod for forplejningen og menu'en stod på
æbler, bananer, vindruer og hjemmebagte boller med jordbærsultetøj
samt saftevand. Frokosten var tiltrængt til de trætte børn og
trænere.
Efter 45min frokost pause var det igen tid til øvelser og
kampe.
Efter de sidste kampe blev der uddelt medaljer og diplomer til
alle. En forrygende dag blev sluttet af med et fælles "EAYSBASKET"
kampråb.
Se billeder fra dagen på under galleri.
Vi glæder os allerede til næste år, hvor endnu en omgang
EASYbasket skydes i gang.
Se flere billeder fra EASYbasket stævnet på:
https://picasaweb.google.com/lh/sredir?uname=109414550292439106193&target=ALBUM&id=5658614246344932289&authkey=Gv1sRgCMeA98Dfq7G9uwE&feat=email