Forrygende EASYbasket dag
53 glade børn fra forskellige skoler i Holbæk, gjorde Bjergmarkhallen farverig.
Børn fra Bjergmarkskolen, Østerskole, Lilleskolen, Realskolen,
Vipperødskole og Ågerupskole var samlet i Bjergmarkhallen til
afslutningsstævne på årets EASYbasket.
Forinden havde der i 5 uger været EASYbasket på de forskellige
skole.
Dagen startede kl. 10:00 med udlevering af EASYbasket T-Shirts
til alle de fremmødte. Hver skole fik deres egen farve.
Herefter blev de mange børn guided igennem en masse øvelser af
Jesper Nielsen. Det var højt humør og masser bolde i luften.
Ved 11 tiden begyndte så kampene skolerne imellem. Der blev
spillet på 3 baner samtidig, så der var godt gang i hallen. Efter
en time med masser kampe var det tid til frokost.
Basketball klubben stod for forplejningen og menu'en stod på
æbler, bananer, vindruer og hjemmebagte boller med jordbærsultetøj
samt saftevand. Frokosten var tiltrængt til de trætte børn og
trænere.
Efter 45min frokost pause var det igen tid til et par øvelser,
som denne gang blev ledet af Trine Tims, før der blev taget hul på
anden omgang af kampe.
14:15 sluttede vi dagen af med et fælles kampråb.
Se billeder fra dagen i galleriet.